Louise - Dyrlæge
Louise blev færdiguddannet dyrlæge i 2019 og blev lige efter ansat på Evidensia Faxe Dyrehospital. Pr. 1.september 2023 blev hun medejer og klinikchef på Herfølge Dyrehospital og er praktiserende dyrlæge på klinikken.
Hun har ud over de almene dyrlægeydelser erfaring inden for intern medicin, endoskopi, CT, ultralyd, ortopædiske udredninger, bløddelskirurgi, kikkertkirurgi, neurologisk og gastroenterologi.
Hendes tidligere arbejde i vagten med akutpatienter på Københavns Dyrehospital og Karlslunde har givet hende erfaring i hurtig udredning og behandling i akutte situationer.
Louise har efteruddannelser i ultralyd, akutmedicin, bløddelskirurgi og er pt i gang med en certificeret kirurgi-uddannelse. Derudover har Louise taget flere ledelseskurser.
Louise går meget op i god klientkommunikation fra start til slut. Grundighed og høj faglighed vægtes højt.
Hun brænder for kompliceret udredninger, endoskopi og billeddiagnostik.
Louise bruger sin fritid på at være kreativ med bl.a. keramik, og nyder en tur i skoven med venner og familie.
Derudover elsker Louise også at give den gas på dansegulvet!